Jeg gætter på, at det ikke er så ofte, fordi du er så god, at du lynhurtigt fanger, hvad andre mener, men derved måske glemmer din egen holdning i processen? Jeg vil vove at påstå, at det er en skam. Fordi dit syn på noget er lige så vigtigt og rigtigt som alle andres. Hvis du hører til den gruppe af særligt sensitive, som har en tendens til at glemme sig selv og de særlige ting lige præcis du har at byde ind med på arbejdet, så læs endelig videre, måske nogle af de fif jeg kommer med kan hjælpe dig i diskussionerne på din arbejdsplads.

Undgå overstimulation

Som særligt sensitiv er man ofte ret god til at sætte sig i andres sted, og dette giver – nogle gange - en fordel i diskussioner og konflikter, du behøver ofte ikke så mange informationer, før du kan sætte dig i den andens sted og se sagen fra dennes synsvinkel. Indlevelsesevne opstår til gengæld ikke så ofte, hvis du er overstimuleret. Her følger et helt simpel råd til, hvordan du kan undgå overstimulation i selve situationen.

• Træk vejret dybt ind nogle gange – og tæl til ti inde i hovedet, inden du svarer. Vejtrækningen er en af de enkleste måder at skifte fra det sympatiske (kamp og flugt) til det parasympatiske (afslapning og pleje relationer) nervesystem.  På denne måde undgår du måske overstimulation. Når jeg derudover tæller til ti, så tænker jeg altid på Anders And, der tog et kursus i at håndtere sin vrede, og alene tanken om den gamle Disney tegnefilm får mig som regel ned på jorden. Selvironi er ofte god til at afmontere vrede i sig selv (ironi anvendt mod den - som du har konflikten med - fungerer til gengæld ofte som tændvæske på et bål, så det skal man som regel afholde sig fra).
• Hvis du udover at være særligt sensitiv også har oplevet alvorlige traumer og lider af PTSD, og konflikten måske går ind og trykker på præcis de knapper, der aktiverer dit traume, så er dyb vejrtrækning nogle gange slet ikke den rigtige løsning (det kan faktisk gøre det værre). Her kan det være bedre at trække sig helt fra konflikten, fx sige ”jeg kan høre, at det er vigtigt for dig, og jeg bliver lige nødt til at vende tilbage til dig”.  Derefter kan løsningen være at finde en god kollega og bede om et kram, eller finde noget beroligende at kigge på, gå en tur eller noget helt andet. Derefter kan du måske genoptage diskussionen.

Vælg dine kampe med omhu

Som særligt sensitiv er det vigtigt at vide, at konflikter som regel udmatter og tærer på en. Mange ikke-særligt-sensitive mennesker er gode til at lægge konflikten bag sig, og har glemt alt om den fem minutter efter. Imens mange særligt sensitive lige modsat ofte tænker meget over tingene, og hører du også til den gruppe, så du vil sikkert også opleve, at du ofte ikke har glemt en konflikt fem minutter efter, men at den bliver ved med at spøge i dit baghoved, måske endda flere uger eller endda år efter. Derfor er det vigtigt at vælge sine kampe med omhu.

• Det er ikke altid, at den du har konflikten med, er til at tale til fornuft, eller at det i situationen er smart at blive ved med at diskutere. Nogle gange er det bedst simpelthen at tie stille. Så må man til gengæld godt være lidt barnlig i det skjule, fx at være en smule passive aggressive med måde. Humor med awareness  en gang imellem er ok. Fx give lillefingeren under bordet, vende det hvide ud af øjnene, når du er blevet alene. Tænke dine egne tanker i hovedet… Fx sikken en idiot… Min hund ryster altid sin pels, når hun har været nede i en sø for at svømme, det er tilladt at ryste en konflikt af sig selv på samme måde. Helt fysisk kan man faktisk børste fx sin ryg og sine arme, det er igen en nem og hurtig måde at tage kontakt til det parasympatiske nervesystem på. Hver gang du tænker på konflikten efterfølgende, kan du forestille dig, at du simpelthen børster tankerne af dig.

• Andre gange skal konflikten tages. Derfor kan det også være en god ide at have for øje, at du ikke må glemme dig selv i ren indlevelsesevne – det er godt, at du kan se sagen fra den andens synsvinkel, men glem ikke dig selv og dine egne behov, værdier, meninger og argumenter. Stå fast, hvis du er helt sikker i din sag. Du har som særligt sensitiv sikkert tænkt længe over et emne, inden du gik ind i konflikten, og du har derfor helt sikkert noget at komme med.

• Når du både kan se sagen fra din egen synsvinkel og fra den andens synsvinkel, vil du som særligt sensitiv også have et blik for, hvornår et kompromis er muligt, fordi du ofte har nuancerne med.

Konflikter der vender tilbage

Der findes arbejdspladser, relationer og andre forhold, som gør, at konflikter vender tilbage igen og igen. Det kan være en rigtig god ide at undersøge, hvordan det nu kan være. Nogle gange er det måske en enkelt kollega, som du ikke kan med. Nogle gange er det måske noget i din egen adfærd, som du kan ændre, og andre gange udspringer konflikterne måske af nogle helt grundlæggende ting, som du ikke kan stille noget op imod, fx din arbejdsplads værdier som simpelthen strider for meget imod dine egne kerneværdier.

• Har du mulighed for at ændre på noget? Kan du snakke med din kollega og finde en løsning? Indgå en våbenhvile? Eller måske skifte over i et andet team? Hvis din kollega er grov i munden eller grænseoverskridende kunne det også være en god ide at få din chef med ind over, hvis du har en god chef. Måske er der en god tillidsmand, som du kan henvende dig til?

• Er det på et dybereliggende plan at konflikterne opstår? Måske det kan være, at du skal overveje, om arbejdet er det værd. Fx arbejdede jeg som underviser på en arbejdsplads, hvor jeg fik at vide af min chef, at ”her er det ikke de svageste elever, men de stærkeste elever vi satser på”. Det var en værdi, som lå så langt væk fra mine egne værdier, at jeg blev enormt stresset og blev nødt til at sige op. Arbejdspladsen og jeg var et helt forkert match på et grundlæggende plan om værdier.

I næste blogindlæg vil jeg skrive lidt mere om psykisk ”kon fu” eller selvforsvar, som jeg allerede har været lidt inde på, da Barrie Jaeger skriver et udmærket kapitel om netop dette. Det er værd at give lidt ekstra fokus, da særligt sensitive ofte bliver ofre for ”bøllerne” på arbejdspladsen.