Jeg vil i de følgende indlæg skrive om det at være pårørende, og jeg vil lægge ud med at beskrive det at være pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Efterfølgende vil jeg skrive om at være forældre og være pårørende til et barn med et handicap. For mig er det vigtigt at sige nogle ting, som jeg synes, at resten af samfundet glemmer at sige til pårørende: 1. Allerførst vil jeg gerne sige tak til dig, som tager dig af et familiemedlem eller en ven/veninde eller en kollega. Tak! I et samfund, hvor man ser ned på omsorsopgaver, og især ulønnet arbejde, så gætter jeg på, at der ikke er ret mange, som har sagt tak til dig. Men du forjener tak, tak fordi du har påtaget dig en opgave, som andre ser ned på, tak fordi du har påtaget dig en opgave, som måske også sætter dig tilbage i forhold til karriere og pension. Tak fordi du lader kærligheden til et andet menneske trumfe stupide vedtagende sandheder i vores samfund! Jeg vil også gerne understrege noget, som jeg er blevet opmærksom på so

KENDER DU DE FIRE TEGN PÅ SÆRLIG SENSITIVITET, IFØLGE EKSPERTEN ELAINE ARON? Elaine Aron er den oprindelige moder til teorien om et bestemt temperament, som hun mener, at mellem 15 - 20 % af befolkningen har tilfælles. Hun bruger betegnelsen ”the highly sensitive person”, typisk forkortet til ”HSP”, om mennesker med dette temperament. På dansk er betegnelsen oversat til ”særlig sensitiv person”, og det betyder med andre ord en forhøjet grad af sensitivitet. Aron opdagede dette temperament både som privatperson (hun er selv særligt sensitiv) og som terapeut. Hun kunne via sine interviews med studerende desuden se, at mange kunne genkende sig selv i trækket. Hun opdagede, at nogle mennesker er mere følsomme på en række områder. Ved hjælp af bl.a. temperaments-forskning og forskning i dyreadfærd samt hjerneforskning har hun udviklet sit syn på særlig sensitivitet. Fire ting kendetegner temperamentet særlig sensitivitet: Bearbejdning af indtryk, overstimulation, følelsesmæssig sensitivite

Test dig selv. Særlig sensitivitet er ikke en diagnose Inden du tager denne test er det vigtigt for mig at slå fast, særlig sensitivitet er ikke en diagnose! Nogle misbruger efter min mening teorien om særlig sensitivitet og opfatter det som en diagnose. Elaine Aron skriver flere steder, at ”normalt ”sensitive ofte kommer til at sygeliggøre den store følsomhed, som særligt sensitive har med sig. Ja, hvis man er et særligt sensitivt barn og befinder sig i et miljø, som er usundt, så reagerer man ofte mere voldsomt end ”normalt” sensitive gør, og man kan senere i livet udvikle kronisk overstimulation eller deciderede diagnoser, fx angst, spiseforstyrrelser, depression etc. Men hvis man som særligt sensitivt barn omvendt befinder sig i et sundt miljø, så vil ens store følsomhed som regel også medføre, at man får mere ud af det sunde miljø og klarer sig bedre i livet senere. Derfor er særlig sensitivitet ikke en sygdom, det som skrevet i forrige blog-indlæg et temperament. Særligt senstive

Mange tænker om særlig sensitivitet at det er en gave og en forbandelse! En gave, fordi gode oplevelser føles intenst. En forbandelse, fordi overstimulering kan være svært at undgå i et travlt liv med arbejde, familie og fritidsinteresser. Det er en udfordring også mennesker uden det særligt sensitive temperament står overfor, og personer med et almindeligt sensitivt temperament kan måske derfor også finde indlægget nyttigt. Der findes ingen enkle svar på spørgsmålet, hvordan man balancerer succesfuldt mellem arbejde og familie. Nogle vælger meget hurtigt at gå ned i tid, eller skifter over til et arbejde, hvor det er lettere selv at styre, hvor meget arbejdslivet skal fylde (fx ved at blive selvstændig). Andre vil fokusere mere på fx at inddrage bedsteforældre i forholdet til deres børn, så de ikke behøver, at skære ned på arbejdet. Hvis du har et særligt sensitivt temperament, så nikker du sikkert genkendende til, at du har en tendens til at give dig 100 procent, når du er på arbejd

Særligt sensitive kan være mange år om at finde det ”rigtige” arbejde og kan have mange forskellige typer job igennem et langt arbejdsliv. Nogle ting, man som særligt sensitiv kan kigge efter er følgende. Emotionel Labor Barrie Jaeger har skrevet en rigtig udmærket bog om særligt sensitive og arbejdslivet. Den hedder Making work work for the highly sensitive person. Ifølge Jaeger forventes en sælger typisk at være glad og udadvendt, en advokat må godt være aggressiv, en politimand bestemt og kontrollerende, en sygeplejerske omsorgsfuld og empatisk. Jaeger kalder dette ”emotionel labor”, når man ”er på”. Når man ved hvilke emotioner, der kræves i ens arbejde, som ikke harmonerer med ens særlige sensitivitet, eller hvordan man har det generelt, så har man ifølge Jaeger en god idé om en potentiel kilde til stress. Der findes velfungerende arbejdspladser, hvor der tages hensyn til, at de fleste mennesker har brug for at koble af og ikke være på eller sammen med andre mennesker hele tiden,

Jeg gætter på, at det ikke er så ofte, fordi du er så god, at du lynhurtigt fanger, hvad andre mener, men derved måske glemmer din egen holdning i processen? Jeg vil vove at påstå, at det er en skam. Fordi dit syn på noget er lige så vigtigt og rigtigt som alle andres. Hvis du hører til den gruppe af særligt sensitive, som har en tendens til at glemme sig selv og de særlige ting lige præcis du har at byde ind med på arbejdet, så læs endelig videre, måske nogle af de fif jeg kommer med kan hjælpe dig i diskussionerne på din arbejdsplads. Undgå overstimulation Som særligt sensitiv er man ofte ret god til at sætte sig i andres sted, og dette giver – nogle gange - en fordel i diskussioner og konflikter, du behøver ofte ikke så mange informationer, før du kan sætte dig i den andens sted og se sagen fra dennes synsvinkel. Indlevelsesevne opstår til gengæld ikke så ofte, hvis du er overstimuleret. Her følger et helt simpel råd til, hvordan du kan undgå overstimulation i selve situationen. Tr