KENDER DU DE FIRE TEGN PÅ SÆRLIG SENSITIVITET, IFØLGE EKSPERTEN ELAINE ARON?

Elaine Aron er den oprindelige moder til teorien om et bestemt temperament, som hun mener, at mellem 15 - 20 % af befolkningen har tilfælles. Hun bruger betegnelsen ”the highly sensitive person”, typisk forkortet til ”HSP”, om mennesker med dette temperament. På dansk er betegnelsen oversat til ”særlig sensitiv person”, og det betyder med andre ord en forhøjet grad af sensitivitet. Aron opdagede dette temperament både som privatperson (hun er selv særligt sensitiv) og som terapeut. Hun kunne via sine interviews med studerende desuden se, at mange kunne genkende sig selv i trækket. Hun opdagede, at nogle mennesker er mere følsomme på en række områder. Ved hjælp af bl.a. temperaments-forskning og forskning i dyreadfærd samt hjerneforskning har hun udviklet sit syn på særlig sensitivitet. Fire ting kendetegner temperamentet særlig sensitivitet: Bearbejdning af indtryk, overstimulation, følelsesmæssig sensitivitet og sensorisk sensitivitet. I det følgende vil jeg forklare hvordan.

BEARBEJDNING AF INDTRYK

Særlig sensitivitet kan ses i at man bearbejder indtryk på et dybere plan, fordi man opfanger flere forskellige små tegn, end ”normalt” sensitive gør. Det gør, at nogle særligt sensitive er lynhurtige til at afkode, hvilket humør andre mennesker er i, og ofte er særligt senstive meget optagede af, at mennesker og dyr bliver behandlet ordentligt. Men det kan også sagtens ses indenfor helt andre områder, fx kan den særligt sensitive mekaniker måske høre en lille variation i motorens brummen og har derved på fornemmelsen, at det skyldes noget helt bestemt og derudfra finde frem til fejlen – ved hjælp af sit særligt sensitive temperament og sin erfaring som mekaniker.

Særligt sensitive er på grund af denne bearbejdning af indtryk sjældent meget impulsive, og de tager ofte heller ikke chancer. Når noget arbejde bliver udført, bliver det gjort efter en del overvejelse, og bliver derfor også ofte udført rigtig godt. Ulempen ved denne mere grundige bearbejdning af indtryk er, at man som sensitiv ofte hurtigere bliver fyldt op af indtryk. Hvis du tænker på guldgraveraktiviteten i Legoland. En si har meget store huller, og derfor går det stærkt, alt ryger næsten igennem, og sien kan igen sænkes ned i vand og sand i søgen efter nye store guldklumper. En si med mindre huller får også de små guldklumper med, men så går det også meget langsommere. På samme måde kan man se på særligt sensitives evne til at bearbejde indtryk. Man er som en si med mindre huller, man får derved både de store og små guldklumper med, og det betyder mere guld – men i tilgift får man desværre også hen hel del mere snavs. Derfor vil man også have en tendens til at løbe sur i det nogle gange, hvilket fører til overstimulation.

OVERSTIMULATION

Overstimulation er når det sympatiske nervesystem kommer på arbejde, man føler kamp eller flugt impulser, svedige håndflader, kvalme etc., og det kan være svært at skelne fra frygt eller måske endda angst. Overstimulation går imidlertid hurtigt over igen, hvis blot man lærer at passe på sig selv. Blot det at vide, at der ikke er noget alvorligt galt med en, kan virke beroligende. Hvis man laver øvelser, som styrker det parasympatiske nervesystem, så kan man ofte finde måder at afhjælpe overstimulation på. Noget så enkelt som et kram, at meditere, gå en tur i haven og dyrke hatha yoga kan fx give en øget kropsbevidsthed og berolige et opkørt nervesystem.

Det er dog vigtigt at vide, at overstimulation kan udvikle sig i en mere uheldig retning, hvis man som barn fx ikke blev støttet og/eller voksede op i en dysfunktionel familie, her kan terapi blive nødvendigt. Hvis man har udviklet psykisk sygdom på baggrund af sin opvækst, så er det en god ide at fortælle det til sin terapeut, fordi angst skal fx behandles på en bestemt måde, hvor overstimulation – der som udgangspunkt ikke er en sygdom – skal behandles på en lidt anden måde.

FØLELSESMÆSSIG SENSITIVITET

Mange særligt sensitive oplever følelser intenst. De fleste vil nok opleve det som en stor ting at blive gift, men en særligt sensitiv vil måske dertil være så fyldt op af følelser, at vedkommen måske slet ikke kan huske noget fra sit eget bryllup. Man reagerer med andre ord voldsommere, og på grund af dette har en del særligt sensitive desværre oplevet at blive mødt med termer som ”overfølsom”, ”drama queen” eller ”hysterisk”. Så kan man hurtigt komme til at føle sig forkert. Det er særligt sensitive mennesker altså ikke! Er man blevet mødt sådan i sin barndom vil man måske nok døje med lavt selvværd, både i sin barndom og som voksen. Det er ikke i orden at tale sådan til et barn, eller udstråle det for den sags skyld. Et særligt sensitivt barn har brug for at dets følelser bliver anerkendt og dernæst at få hjælp til at regulere sit nervesystem, fx blive krammet af far eller mor, holdt om og beroliget. Har du været et sensitivt barn, der ikke er blevet beroliget, men tværtimod set ned på, og har du lavt selvværd som voksen, så kan noget af det således skyldes, at dine forældre ikke har haft en forståelse for din følelsesmæssige sensitivitet.

Det var lidt om nogle af ulemperne ved den følelsesmæssige sensitivitet. Fordelen ved følelsesmæssig sensitivitet er, at særligt sensitive ofte er rigtig gode til at læse andre menneskers følelsesmæssige tilstand, at nogle kan endda gå ind i et rum og mærke den kollektive stemning. Mange særligt sensitive kan sætte pris på de små ting i livet, ting som andre måske slet ikke lægger mærke til. En god bog opleves som fantastisk, et smukt naturscenarie føles som et himmelsk pust af inspiration, et kram kan føles som en varm strøm af glæde.

SENSORISK SENSITIVITET

Det sensoriske handler om de forskellige sanser: Høresans, lugtesans, synssans, smagssans, følesans, kropssans og balancesans. Sensorisk sensitivitet kan fx ses på følgende tre måder.

1. Den første måde er evnen til at få øje på de subtile nuancer, som andre overser, det er den positive side af trækket. Jeg har allerede nævnt mekanikeren, som kunne høre, hvad der måske kunne være galt med bilens motor. Det er ikke fordi, han hører bedre end andre mennesker, han er bare bedre til at bearbejde den auditive information og via sin erfaring slutte sig til, hvad der mon kunne være galt. Det kunne også være håndboldspilleren, der aldrig misser en bold, fordi hendes krops og balancesans er så udviklet. Eller kokken der kan smage de mange, mange nuancer i den mad, som hun laver.

2. Den anden måde at se sensorisk sensitivitet på er, at ting som ikke generer andre, kan være enormt generende for den særligt sensitive. En mands svedlugt i bussen kan føles som en voldsom overskridelse af ens grænser. Et mærke i tøjet kan være så irriterende, at man slet ikke kan mærke andet end lige det. De fleste særligt sensitive ville ikke sige noget til manden i bussen af frygt for at såre hans følelser. Hensyn til ens omgivelser er vigtigt, men samtidig skal man selvfølgelig også tage hensyn til sig selv, fx diskret flytte sig til et andet sted i bussen, så man ikke bliver så generet af mandens svedlugt.

3. Den tredje måde er, at man kan have en lav tolerance over for mange sensoriske input. Det vil sige, at man hurtigere kan blive fyldt op af indtryk. Måske man som særligt sensitiv godt kan lide at høre rockmusik, men man bliver måske hurtigere ”træt i ørerne”, end andre rockentusiaster. En hel rockkoncert kan derfor måske føles som too much.

Ofte er alle tre måder af sensorisk sensitivitet til stede hos særligt sensitive. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de negative sider af sensorisk sensitivitet kan blive forstærket, hvis man har oplevet traumer i sin barndom – og at man i perioder kan være mere sensorisk sensitiv, hvis man fx er stresset.

ER DU SÆRLIGT SENSITIV?

Som du måske har gættet, så er jeg selv særligt sensitiv. En psykolog fortalte mig det, efter at jeg havde gået i terapi hos hende i omkring 2 år. Da jeg er særligt sensitiv brugte jeg meget lang tid på at overveje, om det nu var rigtigt, og jeg læste mig igennem adskillige bøger om emnet og mærkede efter i mig selv, om jeg var enig med psykologen. Det tog mig lang tid at erkende det – fordi jeg bearbejdede alle disse informationer meget grundigt.

I næste blog-indlæg vil der være en selvtest, hvor du kun teste dig selv – er du mon særligt sensitiv i større eller mindre grad? Giv endelig dig selv lov til at være lige så længe som mig til at mærke efter, om du er enig i spørgeskemaets konklusion – det er trods alt kun et spørgeskema. God fornøjelse