1. Særlig sensitivitet
KENDER DU DE FIRE TEGN PÅ SÆRLIG SENSITIVITET, IFØLGE EKSPERTEN ELAINE ARON? Elaine Aron er den oprindelige moder til teorien om et bestemt temperament, som hun mener, at mellem 15 - 20 % af befolkningen har tilfælles. Hun bruger betegnelsen ”the highly sensitive person”, typisk forkortet til ”HSP”, om mennesker med dette temperament. På dansk er betegnelsen oversat til ”særlig sensitiv person”, og det betyder med andre ord en forhøjet grad af sensitivitet. Aron opdagede dette temperament både som privatperson (hun er selv særligt sensitiv) og som terapeut. Hun kunne via sine interviews med studerende desuden se, at mange kunne genkende sig selv i trækket. Hun opdagede, at nogle mennesker er mere følsomme på en række områder. Ved hjælp af bl.a. temperaments-forskning og forskning i dyreadfærd samt hjerneforskning har hun udviklet sit syn på særlig sensitivitet. Fire ting kendetegner temperamentet særlig sensitivitet: Bearbejdning af indtryk, overstimulation, følelsesmæssig sensitivite